Vores historie
JW startede tilbage i 1923

1923

Håndværk og passion i over 100 år

JW’s rødder går helt tilbage til 1923, hvor købmand C.A. Christensen grundlagde Nordjysk Skjortefabrik i en lille lejlighed midt i Aalborg. Her brugte han sine vågne timer på at skære, sy og udvælge kvalitetsmaterialer – og forvandle dem til slidstærke skjorter til landarbejdere.

Hans passion for godt håndværk og lysten til at skabe noget, der gjorde en forskel, voksede hurtigt. Det varede derfor ikke længe, før sortimentet blev udvidet til også at omfatte arbejdstøj – altid med fokus på kvalitet, funktionalitet og holdbarhed.

A black and white photo of a city street

1957

Ny direktør

1957 blev C.A. Christensens to sønner en del af virksomheden, og året efter overtog sønnen Juul Christensen direktørposten, da den passionerede grundlægger gik bort. Senere blev stafetten givet videre til tredje generation, Jørgen Christensen – barnebarn af stifteren – som stod i spidsen for virksomheden, der på det tidspunkt hed Jyden Konfektion A/S i Aalborg.

Under Jørgens ledelse tog udviklingen fart. Virksomheden var blandt de første i Europa til at udvikle og producere arbejdstøj i en ny og banebrydende blanding af polyester og bomuld – en kvalitet, der hurtigt blev populær og stadig anvendes i mange brancher i dag.

Det, der begyndte som en lille familievirksomhed, blev til en pioner inden for arbejdstøj – drevet af innovation, kvalitet og en stærk tro på godt håndværk.

a black and white photo of a beach

2016

Borch Textile Group

I 2016 blev Jyden Workwear en del af Borch Textile Group A/S, ejet af Ulrik Mosegård. Koncernen omfatter også Almedahls i Sverige, Sølvberg i Norge og Borch Textile i Slagelse – samt en egen systue i Polen.

Med omkring 120 medarbejdere på tværs af selskaberne er Borch Textile Group A/S i dag blandt Nordens førende leverandører af tekstiler til sundhedssektoren, industrien og hospitality-branchen. Vi arbejder målrettet på at styrke vores position yderligere – til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.

photography of white treadle on brown wooden rack

Historie

Tilføjet til din forespørgsel